Udstyr til hjemmebryg

Du har det meste i forvejen

Her kan du læse om det udstyr jeg bruger til at brygge øl med. Størstedelen af de ting jeg bruger når jeg brygger øl, er ting som man i forvejen har et et velassorteret køkken. Der er selvfølgelig kommet lidt specialiseret grej til med tiden.  

Det koster mindre at brygge øl end du tror

Jeg arbejder med det dogme, at det ikke behøver at være dyrt eller vanskeligt at brygge øl. Så selv om der er en del udstyr her, er en stor del i kategorien nice to have. Alle mine opskrifter vil kunne laves med et ølbrygnings kit og en mæskepose, hvilket samlet koster cirka 500.- kroner, hvis man shopper lidt rundt.