Sådan brygger du din egen øl

Ølbrygning er nemmere end du tror

At brygge din egen øl er ikke så svært som man skulle tro. Følger du disse fem trin og læser den mere detaljerede guide nedenfor er du godt igang med at blive håndbrygger.

1. Mæskning – sukkerstoffer trækkes ud af malten. Fokus på at styre temperaturen og følge de trin der er i opskriften.

2. Urtkogning – ens bryg koges i typisk 60 minutter efter at malten er blevet fjernet. Fokus på at tilsætte humle på de rette tidspunkter. 

3. Afkølning – ens bryg køles ned til det er koldt nok til at man må tilsætte gær. Fokus på hygiene, hygiejne og hygiejne.

4. Gæring – ens bryg bliver til øl imens det gærer. Fokus på at sikre sig at øllen er gæret færdig inden den flaskes, så man undgår at lave “gærbomber”.

5. Flaskning & efterkarbonering. Ens øl skal i flasker og der tilsættes sukker for at give kulsyre i øllen. Fokus på at undgå at ilte øllet imens det fyldes på flasker.

Det skal du bruge til at brygge øl

  • En varmekilde som er til at styre, gas og induktion er godt. Et komfur med masseplader går an.
  • En stor gryde, brygger du 9-12 liter som jeg gør skal gryden være på mindst 18 liter.
  • Et stort dørslag, IKEA har en model til vasken som passer godt til formålet.
  • En mæskepose, kan købes i alle velassorterede brygforretninger
  • Humlesok eller hopspider, så du ikke får humle i din urt.
  • Termometer, så du kan holde øje med temperaturen.
  • Hydrometer og måleglas, så du kan måle massefylde på urten.
  • Stor grydeske eller brygske, så du kan røre rundt i urten under mæskning.
  • Gærspand eller gærglas til at gære øllet i. Der skal være mulighed for at sætte en gærlås i toppen.
  • Flasker til øllet. Bruger du ikke patentprop flasker, skal du også have en kapselpåsætter.

 

Links til at købe det du mangler er i buden af denne side.

Mæskning hvor alt hjemmebryg starter

Jeg benytter den bryg metode som med et godt dansk udtryk hedder full volume mesh. Det vil sige at man tilsætter alt det vand som skal bruges i brygningen fra start.

Jeg benytter også en BiAB, også kendt som mæskepose. Det er en stor fødevaregodkendt nylonpose som sidder inden i gryden under den del af brygningen som kaldes mæskning. Mæskningen er den del af bryg processen, hvor du trækker sukkerstoffer ud af malten. BiAB’en skal være i gryden og stå helt åben så man kan røre i den. Den skal bruges så længe man mæsker. Når mæskningen er færdig trækker man snoren til BiAB sammen, så den lukker og løfter forsigtigt ens udmæskede malt op. Pas på det er varmt. Jeg plejer at lægge det op i et stort dørslag og presse det sidste urt ud af malten i.

Mæskningen varer typisk 75 til 90 minutter og foregår i flere trin for at trække forskellige sukkerstoffer ud af malten. Hvert trin har sin engen temperatur, for eksempel har min Saison tre trin og slutter ved 78 grader. Det er ikke alt afgørende at ramme præcis den temperatur man mæsker ved, man har som regel et spillerum på 3-4 grader hver vej. Med lidt rutine og en god varmekilde er det dog ret nemt at styre det uden at man skal stå over det hele tiden.

Det er vigtigt at styre temperaturen når mán er hjemmebrygger

Når mæskningen er færdig, er næste skridt urtkogning

Urtkogning under hjemmebryg. Der er humle i posen

Det er den del af processen hvor man tilsætter humle, som er med til at give øllen smag og karakteristika. Humlen må ikke kommes direkte i urten, da den så ikke er til at få ud, hvilket vil ødelægge ens øl. Man kan bruge en humlesok, som på billedet eller en hop spider, hvilket som minder om et meget stor the filter.

Humlen tilsættes på forskellige tidspunkter under kogning, som typisk varer 60 minutter. Humle man kommer i urten og koger med i de fulde 60 minutter efterlader kun bitterstoffer og kaldes derfor bitter humlen. Humle som er med de sidste 10-20 minutter giver både smag og bitterhed og kaldes smags humlen. Kommer man humle i de sidste 5 minutter eller mindre kalder man det aroma humle, da den næsten ikke efterlader bitterhed, men masser af smag. Endelig kan man tilsætte tør humle undervejs i gæringen, men det kommer jeg til på et senere tidspunkt. 

Næste trin af processen er kølingen

Det er den mest kritiske. Laver man fejl her kan man nemt ødelægge den øl man har brygget og først opdage det når man åbner den 4 uger senere. Ens urt skal køles ned fra kogepunktet til typisk 20-25 grader før gæren kan tilsættes. På pakken med gær står der hvilken temperatur man må komme den i ved. Kommer der utilsigtet vildgær i ens bryg, kan det fuldstændig ødelægge smagen, man siger at øllen har fået en infektion. En inficeret øl vil ofte smage meget surt og ubehageligt. Der er dog også tilfælde, hvor en “godartet vildgær” kan knække smagen, og tilføre en øl noget spændende som det skete for min Citra SMASH IPA.

Man undgår infektion ved god hygiene og omhyggelighed. Alt som kommer i berøring skal være sterilt. Jeg bruger et infrarødt thermometer til at måle på urten imens den køler ned. Når jeg skal tjekke om urten er kølet nok af til at jeg kan komme gær i, måler jeg efter med mit analoge thermometer, som jeg først har skoldet med kogende vand fra elkedlen. Rent praktisk køler jeg ved at have gryden med urt stående i et koldt vandbad, hvor jeg lader den kolde hane løbe langsomt i, så det varme vand løber ud overløbs risten i vasken. Undervejs rører jeg i urten med en skoldet rørespade. Til sidst, inden man sætter ens bryg til gæring måles OG – Original Gravity (vægtfylde). Til det bruger man et hydrometer, som følger med det bryg selv øl kit jeg nævner i mit indlæg om Det første bryg. Det kan selvfølgelig også købes separat.

Hjemmebryg i BiAB (mæskningspose)

Gæringen – en af de sjove ting ved at brygge din egen øl

Gæren tilsættes når urten er kølet nok ned. Husk hygiejnen. Læs på pakken hvordan man skal tilsætte gæren, det meste tørgær kan drysses hen over urten, noget andet skal i en gærstarter. Jeg har prøvet begge dele og begge dele virker fint, så jeg har valgt at bruge drysse metoden når det er muligt, da man fjerner endnu en risiko for forurening ved at springe gærstarteren over. Luk gærspand/glas tæt når der er tilsat gær. En nem måde at se om der er lukket tæt er ved at trykke på låget, bevæger væsken i gærlåsen dig ikke er der noget galt.

Efter typisk 1-1½ dag begynder ens bryg at gære og man kan se og høre bobler i gærlåsen. Den typiske gæringstid er 14 dage, men det kan tage både kortere og længere tid. Inden man flasker ens øl, skal vægtfyldens måles igen. Der tages 2-3 målinger hen over mindst 2 dage. Hvis vægtfylden stadig falder, er øllen ikke færdig med at gære og må derfor ikke flaskes. Den stabile (endelige) vægtfylde kaldes også FG – Final Gravity. Billedet viser gæringen i det sediment som samler sig i bunden af ens gærspand/glas. De små “gange” er lavet af CO2 bobler som stiger til overfladen. Hvis man laver et bryg med tørhumle, tilsættes det de sidste 2-5 dage af gæringen. Tørhumlen tilsættes i en skoldet humlesok. Selve humlen er antibakteriel og må ikke skoldes. Tørhumle giver masser af aroma og en øl med et lidt mere uklart udtryk. 

Sidste led i processen er flaskning og efterkarbonering

Øllen flaskes så den bliver iltet så lidt som muligt. Ideelt bruger man en slange eller påfyldnings studs og fylder flasken fra bunden. Når øllen hældes på flaske, har den intet brus (CO2), det skaber man ved at efterkarbonere ens øl. Jeg gør det ved at komme carbondrops eller mini sukkerknalder i flasken inden jeg fylder den. Den tilbageværende gær spiser sukkeret og laver CO2 og alkohol. Flasken lukkes tæt enten med patentlåg eller kapsel. Ens øl bør stå og efterkarbonere i mindst 2 uger før den er drikkeklar. 

Tapning af øl lavet hjemme

Links til køb af brygudstyr

Et kit til ølbrygning er en god start

Mange af de ting, som du nok ikke har i forvejen medfølger i et økbrygnings kit. Følgende er med i kittet: 5 liters gærglas med gærlås, hydrometer, måleglas, termometer, humlesok og flasker med patent prop.