Øl med frugt

Det er sommer og der skal frisk øl til

Jeg har ikke nogen erfaring i at brygge øl med frugt. Heldigvis kender jeg Jesper, som var ham der i sin tid fik mig lokket til at brygge. Jesper brygger øl med frugt. Jeg har fået lov at dele nogle af hans opskrifter og billeder af resultaterne. 

Princippet er det samme som ved tørhumling

Jesper tilsætter frugten under den sidste del af gæringen. Tidspunktet hvor man kommer frugt i øllen afhænger af opskriften.
Som altid er det vigtigt at undgå infektion i øllen. Læs i slutningen af dette indlæg om hvordan man  undgår at få noget uønsket vildgær/infektion med fra frugten.

Opskrifterne

SMASH Pomegranate

Øl med granateæble. Hvorfor ikke? Til denne opskrift skal du bruge 500 gram granatæble kerner. Husk at fjerne det bitre hvide som sidder uden om kernerne. Opskriften giver10 liter øl.

Mæskning

Pilsner Malt – 2200 gram

Havregryn (grovvalsede) – 200 gram

60 minutter ved 65 grader – 20 minutter ved 75 grader

Urtkogning – 60 minutter

Efter 0 minutter 10 gram Saaz humle

Efter 0 minutter 5 gram Summit humle

Efter 45 minutter 5 gram Summit humle

Gæring – mindst 14 dage

Safale US-05

Efter 7 dages omstikkes øllen (hældes over på en ny gærspand).

Efter 10 dage tilsættes 500 gram granatæble kerner.

Strawberry Hell

Sommer, øl og jordbær er tre ting som hænger sammen. Så hvorfor ikke kombinere dem? Prøv Jespers opskrift på jordbær øl. Du får 10 liter frisk øl med denne opskrift.

Mæskning

Pilsner malt – 1500 gram

Cara Hell malt – 500 gram

Havregryn (grovvalsede) – 500 gram

Lys kandis – 250 gram

Dextrose – 200 gram

90 minutter ved 65 grader – 15 minutter ved 75 grader

Urtkogning

Efter 0 minutter 10 gram Cascade humle

Efter 0 minutter 6 gram Citra humle

Efter 45 minutter 5 gram Cascade

Gæring – mindst 14 dage

Safale US-05

Efter 5 dage tilsættes 1500 gram jordbær.

Jordbær øl man slev kan brygge

Amarillo/Raspberry Ale

Sidste opskrift fra Jesper er med hindbær. Den giver 10 liter frisk, nærmest vinagtig øl. 

Mæskning

Pilsner malt – 1500 gram

Pale malt – 700 gram

Havregryn (grovvalsede) – 250 gram

Viena malt – 200 gram

Dextrose – 100 gram

Urtkogning

Efter 0 minutter 10 gram Amarillo humle

Efter 0 minutter 8 gram Citra humle

Efter 45 minutter 5 gram Amarillo humle

Gæring – mindst 14 dage

Safale US-05

Efter 7 dage tilsættes 1500 gram jordbær, 10 gram Amarillo humle og 10 gram Citra Humle

Hindbær ale

Undgå infektion

Uønsket vildgær kan ødelægge dit bryg

Jesper bruger følgende fremgangsmåde når han skal komme frugt i øl, som står og gærer:

Frugt kommes i humlesok. Frugt og humlesok kommes i en varmefast plastpose.

Humlesokken kommes i vand, som er forvarmet til 90 grader. Den skal lægge i 10 minutter. 

Nu er frugt og humlepose pasturiseret. Skær bunden af plastposen imens den holdes over gærspanden, så saft og humlesok med frugt falder i spanden. 

Kom ikke frugten i for tidligt 

Kommer du frugten i under primærgæring, vil gæren omdanne frugtsukkeret til nogle mindre gode smage.

 

hindbær øl