Temperatur regulering – med Inkbird Itc-308

Det er ikke alt gær som har det fantastisk ved stuetemperatur. Det er heller ikke altid at det er muligt at holde stuetemperatur det rum man gærer (hedebølgen sommeren 2018 er et godt eksempel). Det problem løser en Inkbird Itc-308 (eller anden temperaturstyring) effektivt.

Tænk på den som en tænd- og slukur, bare med temperatur i stedet for tid. Den tænder og slukker for strøm til et 220v udtag afhængig af den temperatur måleren registrer. Ud over måleren skal du bruge et køleskab (eller fryser) og eventuelt en varmekilde. Jeg fandt et brugt køleskab til 300.- kroner på Facebook Marketplace. Samtidig med at jeg bestilte min Inkbird købte jeg en varmeplade til terarie. Med de ting og en investering på under 1000.- kroner kan jeg brygge øl, som skal gæres fra 5 til 30 grader uden problemer. Jeg kan have to 16 liters gærspande stående i køleskabet, så jeg får det meste ud af min Inkbird Itc-308. Hvis man kigger godt efter kan man ane varmepladen i venstre side af køleskabet.

Brygget som står i køleskabet er i øvrigt den Bastard Blonde, som jeg skrev om i et af mine tidligere indlæg. Næste hjemmelavede bryg, som skal på nederste hylde af køleskabet er en Citra SMASH IPA. Den skal gære ved 10-22 grader. Det passer fint med den temperatur gæren i min blonde kan lide. Der er mange ting man skal tænke på som håndbrygger.